Anne-Marie Smed med sin nye bog efter at hun havde modtaget de bestilte 300 eksemplarer af den

RØRBÆK: Rørbæk Lokalhistoriske Forening er fredag 5. april klokken 16 vært for en bogreception i anledning af at bysbarnet Anne-Marie Smed netop har færdiggjort sin erindrings og slægtsbog Barndommens Land. Receptionen er for alle og foregår på Engparken, hvor den lokalhistoriske forening i forvejen har base.

Til stede ud over forfatteren vil også være Sparekassen Hobro Fonden ved fondsbestyrelsesformand Poul Søndberg.

Fonden har nemlig doneret 22.000 kr. til bogprojektets realisering med de 300 eksemplarer. Under receptionen vil Anne-Marie Smed signere sin nye bog, som interesserede kan købe for 130 kroner.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...