HJÆLP: Ansøgningsfrist til Gilderne i Hobro er 7. april

HOBRO: Igen i år donerer Sct. Georgs Gilderne i Hobro et eller flere beløb til børne- og ungdomsrelaterede formål i lokalområdet.

Tidligere er de udloddede midler primært blevet fremskaffet ved indsamling af aviser til genbrug.

I dag skaffes pengene på en anden måde, blandt andet gennem et samarbejde med Mariagerfjord Kommune om miljøet.

Sct. Georgs Gilderne i Hobro støtter i første række spejdere og andre uniformerede korps, men yder også støtte til andre frivillige organisationer og andet frivilligt arbejde.

Eventuelle ansøgninger om støtte skal være den lokale afdeling af Sct. Georgs Gilderne i hænde senest 7. april.

Selve udlodningen af penge finder sted i forbindelse med den internationale Sct. Georgs Dag 23. april.

Selve overrækkelsen kommer til at foregå i Sct. Georgs Gildernes lokaler på Banegårdsvej i Hobro.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...