Sæsonen starter mandag 6. og onsdag 8. maj

HOBRO: Hos Seniorsvømmerne Hobro glæder man sig over en flot påske, som lover godt for den kommende sommer.

For at lade op til sommeren med dens mange aktiviteter og badeture til havet, tilbyder foreningen sommersvømning i Hobro Idrætscenter.

Sommersvømning foregår mandag kl. 13-14 og onsdag kl. 11-12. Den begynder mandag 6. maj og onsdag 8. maj og slutter efter seks gange henholdsvis 3. og 5. juni.

- Der er frit valg mellem dagene, og det er også muligt at melde sig til begge dage. Man skal heller ikke gå glip af en svømmetime, hvis man er forhindret, for så kommer man bare den anden dag, understreger Karin Nyvang på vegne af seniorsvømmerne.

Der er livredder på begge hold og der er mobiltrappe, som letter adgangen til bassinet.

Bestyrelsen glæder sig til at byde alle 50-plus velkomne - det gælder bare om at møde op første svømmedag og melde sig til.

Man kan melde sig til via foreningens hjemmeside ssvhobro.dk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...