INSPIRATOR: Forfatteren og journalisten Nanna Hyldgaard Hansen gæster torsdag 30. januar Hobro Bibliotek

HOBRO: Skær ned på forbruget og få mere tid til det vigtige.

Torsdag 30. januar om aftenen kan du komme til et inspirerende og tankevækkende foredrag, når Hobro Bibliotek åbner dørene op til foredrag med forfatteren Nanna Hyldgaard Hansen.

Lad dig inspirere af forfatteren, som har skrevet bestselleren Lev for det Halve.

Nanna Hyldgaard Hansen, der også er foredragsholder og journalist, vil i løbet af aftenen fortælle om, hvordan hun og familien i løbet af et år langsomt, men sikkert fik lagt deres liv om.

Skær ned og spar tid

De skar slet og ret ned på deres forbrug og til fik gengæld mere tid til hinanden

I disse år snakker vi meget om at skære ned på vores forbrug.

Netop det tager Nanna Hyldgaard Larsen i sit foredrag udgangspunkt i.

Ideen er enkel: At skære forbruget ned til det halve for at kunne arbejde halvt så meget - uden at gå på kompromis med gode råvarer eller børnenes fritidsinteresser.

Familien derhjemme

I løbet af foredragsaftenen på Hobro Bibliotek deler forfatteren ud af de forskellige overvejelser og erfaringer, som hendes familie gjorde sig i undervejs i processen.

Du vil få praktiske trin-for-trin råd, sparetips og enkle anvisninger, som er lige til at gå til, hvis du gerne vil leve for mindre og få mere tid til det, der er vigtigt.

Foredraget afholdes på Hobro Bibliotek, og billetter kan købes via www.himmerlandsbilletten.dk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...