Arrangementet 5. november udgør årets sidst omgang ”kulturkaffe”

HADSUND: En skamfuld historie må skylles ned med årets sidste Kulturkaffe tirsdag 5. november klokken 19.

Det sker, når et af Danmarks sorte kapitler åbnes op i Hadsund Kulturcenter af sociolog og forfatter Anne-Marie Christensen.

Hun giver et indblik i den skam, efterkommere af danskere i nazitysk tjeneste føler.

I fortællingen om ”Landsforrædernes børn” serverer Anne-Marie Christensen en bittersød kop Kulturkaffe.

Og det var et sort kapitel i besættelsestidens efterfølgende retsopgør, som ikke alene fik konsekvenser for de 13.521 dømte, men også medførte stor skam og langstrakte konsekvenser for deres efterkommere.

Anne-Marie Christensens egen morfar var nazist og landsforræder.

Sidste år udgav hun bogen ’Landsforrædernes børn’.

I bogen beskriver hun både sin egen og andres historie om den skam, som har fulgt efterkommere i generationer.

Arrangementet 5. november udgør årets sidst omgang ”kulturkaffe” - sædvanen tro i et samarbejde mellem LOF Mariagerfjord, Frikvarteret, Ældre Sagen Hadsund og Mariagerfjord Bibliotekerne.

Billetter kan købes via himmerlandsbilletten.dk eller på biblioteket.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...