FORTÆLLING: Marianne Jørgensen - om at være født i byen og flytte på landet

NØRAGER: Kultur- og medborgerhuset Kig ind og Nørager Pensionistforening arrangerer mandag 24. februar et spændende foredrag om dét at være født og opvokset i byen, og om at få sit livs chok ved udflytningen til en bondegård.

Det er foredragsholder Marianne Jørgensen fra Roslev, der komme og fortæller om dét at være født og opvokset i byen, og om at få sit livs chok ved udflytningen til en bondegård.

Hun vil her fortælle om livet på landet med begreber som foderenheder, privatforbrug, generationsskifte og dækningsbidrag som en naturlig ingrediens, om svigerfamilien, der lever tæt på, om børn, der har langt til alting, om lokalsamfundet, der sommetider kender dig, før du kender dig selv.

Ifølge arrangørerne kort sagt et foredrag fortalt med humor og nerve, om dét at være Bondekone på ”moderne dansk”.

Det er dermed oplagt at opleve for både bondekoner, landsbytosser, pensionister, naboer, interesserede svigermødre og måske bondemanden selv.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...