Julie Aarup - udstiller på Gallerigangen på plejehjemmet Toftegården i Møldrup

MØLDRUP: Lokalhistorisk Forening for Møldrup og omegn har lånt malerier af Julie Aarup Nyby fra Ørum.

De er udstillet på Gallerigangen ud for indgangen til Lokalhistorisk Arkiv på Toftegården i Møldrup.

Julie Aarup har valgt akvarelmaleriet som sin udtryksform og er delvis autodidakt.

Student til sommer

Hun bliver nylig student til sommer, så det er en ung kunstner, der har fat i de sarte farver, som akvarel er et udtryk for.

Julie Aarup har gået til klassisk tegning hos Rigmor Frederiksen.

På Terndrup Ungdomsskole har hun fulgt et forløb med kunst som valgfag.

Julies valgfag på gymnasiet er design og mediefag, hvormed det kreative altså griber hende.

Hun har angiveligt ingen aner, der har inspireret hende, men har selv fundet en glæde i det.

De kreative sider

Når Julie Aarup bliver student til sommer, glæder hun sig også til måske at dyrke sine kreative sider lidt mere.

Som motivvalg har hun det nære.

Der er hunde og børn, blomster og fugle på hendes billeder, men Julie ynder også at male meget unge piger.

I et tilfælde malede hun en frisure med en fletning, der var fremstillet, så den virkede eksisterende.

Julie Aarups arbejder er meget naturalistiske, men dog tilsat et lille drys af fantasi.

Således i et tilfælde med to ræve, der gør udfald mod hinanden.

Hun har en del bestillingsopgaver, og på et af billederne kan man se det foto, som tydeligvis har inspireret hende.

Men det kan du ved selvsyn opleve. Billederne bliver hængende cirka til 1. april.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...