To gange måtte Nordjyllands Politi have fat i manden

HOBRO: En 56-årig mand fra Jerup har to gange i den forløbne weekend været i kontakt med ordensmagten - fordi han havde fået rigeligt at drikke. Første gang var på Randersvej i Hobro, hvor han smed øldåser mod biler, hvilket han dog forklarede med, at han bare var i godt humør... Politiet lod ham dog gå, men senere var den gal igen - i Skibsgade, hvor han råbte og skreg, når folk gik forbi. Politiet måtte sende en patrulje igen, og det lykkedes betjentene at få manden talt til ro. Og siden har politiet ikke hørt mere til ham.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...