Fem bilister fanget af Nordjyllands Politi i weekenden

HOBRO: Hele fem bilister blev i weekenden stoppede omkring Hobro med ulovligt meget spiritus i blodet.

Det overrasker politiet, der selvfølgelig noterer sig, at mange på egnen tilsyneladende ikke tager spiritusgrænserne alvorligt nok.

Tre af sagerne opstod på patruljers eget initiativ overfor kørsel, de fandt mistænkelig. To af dem søndag nat og en enkelt fredag. hvor en 27-årig mand ved 2.45-tiden løb fra stedet efter at have fortalt politiet, at de var nogle narrøve. Politiet ved dog hvem han er og har to bøder i beredskab til ham.

De to sidste spiritussager dukkede op som del af anmeldelser. Den ene af disse viste sig lørdag, da en bil kørte op bag i en anden på Randersvej og Håndværkervej. Der blev taget blodprøve fra den 44-årige mand i den bagerste bil, og den viste at han var beruset.

Søndag nat kørte en bilist lige gennem en rundkørsel og væltede et vejskilt på ved 2.15-tiden. En anden bilist anmeldte uheldet til politiet og satte efter synderen. Det førte til at den godt 49-årige mand blev konstateret beruset af politiet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...