Anne Hjernøe kommer forbi Hjerteforeningen Mariagerfjord

MARIAGERFJORD: Hjerteforeningen i Mariagerfjord har lagt et omfattende program for efteråret.

- Vi giver alle interesserede inspiration til en sundere og stærkere hverdag med gode og let omsættelige tips og tricks, fortæller Dorthe Lykke Olesen fra Hjerteforeningen.

Sammen med LOF Mariagerfjord-Rebild har man 17. september inviteret Anne Hjernøe, kendt fra tv, til Hobro.

Anne Hjernø holder sit nye foredrag ”Stærk, let og mæt”.

Forud for foredraget inviteres til et intromøde om de nye forløb af Vanebryderne, som begynder i uge 39.

Vanebryderne er et tilbud til dem, som er nysgerrige på vanens magt og ønsker støtte til en varig livsstilsomlægning.

Hjerteforeningen er medudbyder af tre nye forløb i Rosendalhallen, Arden Hallen og Mariagerhallen i samarbejde med LOF og Mariagerfjord Kommune.

Alle er velkomne til Hjerteforeningens arrangementer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...