Filmen om Gøg & Gokke kan ses i Hobro Filmteater fra i dag

HOBRO: Stan(ley) Laurel & Oliver Norvell Hardy - Stan & Olli eller på dansk Gøg & Gokke.

Som, få anvendte det engelsk-amerikanske komikerparret nærmest med stolthed deres egne fødenavne i filmene - og ikke kunstnernavne.

Nu er dele af deres historie filmatiseret.

På toppen - og nedturen

Gøg & Gokke’ handler om Oliver Hardy og Stan Laurel, som helt tilbage i stumfilmens tid blev verdenskendt for deres komiske slapstik og herlige barnlige optrin.

Det er dog ikke kun deres fascinerende og tryllebindende komiske talenter, filmens instruktør Jon S. Baird har valgt at fokusere på, men også årene efter de to komikeres imponerende karriere.

Da duoen forsøger at genstarte karrieren med en tour til efterkrigstidens Storbritannien, viser det sig, at de ikke nyder den samme popularitet som de tidligere gjorde i biograferne.

Indbyrdes forhold skranter

Desuden går touren ikke helt som ønsket.

Og da også snart helbredet og deres indbyrdes forhold skranter, er spørgsmålet om denne rejse vil blive Stan og Ollies svanesang?

I hovedrollerne som Stan Laurel (Gøg) og Oliver Hardy (Gokke) ses britiske Steve Coogan og John C. Reilly.

Begge skuespillere har tidligere prøvet kræfter med både de komiske og dramatiske roller, og forstår sig glimrende på at veksle mellem de to genrer samtidig.

Filmens manuskript er skrevet Jeff Pope, der har fået til at opgave at bringe den komiske duo til live.

Trods sin store respekt for og fascination af de to komikere, er han gået til opgaven med et ønske om at beskrive dem som de mennesker, de hver især var på godt og ondt.

Advenger: Endgame

Advenger: Endgame udgør det fjerde kapitel i Avengers-sagaen.

Den kan ses som en kulmination på en episk historie fortalt over 22 indbyrdes forbundne Marvel-film.

Efter det på gruopvækkende vis lykkedes Thanos at udslette halvdelen af alt liv i universet og tynde voldsomt ud i Avengers’ rækker, må de tilbageværende superhelte indse, hvor skrøbelig vores virkelighed er.

2D eller 3D

Men også indse, hvilke ofre der må bringes for at beskytte den virkelighed - og satse alt i det endelige opgør i Marvel Studios’ storslåede afslutning på 22 film.

Avengers: Endgame vises både i 3D og i 2D.

Fremover bliver det nemlig sådan i Filmteatret, at film der både både vises i 2D og 3D, fordeler sig således på ugen:

Mandag, onsdag, fredag og lørdag vises i 2D.

Tirsdag, torsdag og søndag foregår det i 3D.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...