Filmteatret disker både op med en verdenspremiere og to julepremiere for det filmhungrende publikum i Hobro

HOBRO: Star Wars sagaen sender endnu et skud ud i fjerngalaksen - The Rise of Skywalker - som får (delt) verdenspremiere i Filmteatret i denne uge.

Lucasfilm og instruktør J.J. Abrams har igen slået stjernepjalterne sammen.

De fører publikum ud i, hvad parterne bebuder som den storslåede afslutning på den skelsættende Skywalker-saga, hvor nye legender vil blive født, og frihedskampens endelig slag står for døren.

Heri kæmper den sidste resterende del af Modstandsbevægelsen for at få The First Order ned med nakken

Det drejer sig nemlig ikke kun om Kylo Ren, men i traileren hører vi Emperor Palpatines karakteriske latter.

Disney’s Frost II

Filmens plot er minsandten holdt hemmeligt, men The Rise of Skywalker følger efter handlingen i The Last Jedi.

2. juledag fortsætter endnu et eventyr - nemlig Disney’s Frost 2, hvor karaktererne fra etteren, der husede i 2013, vender tilbage.

At vove sig ind i det ukendte, selv for en stærk dronning som Elsa, kræver mod, lidenskab, fantasi - og lidt magi.

Elsa har en gave - kraften til at skabe is og sne.

Hun lærte kun for nylig, hvordan hun kan kontrollerer sin magi, og afslørede først for nylig sine kræfter til sit kongerige efter år, hvor hun havde holdt dem skjult af frygt for, at hun ville blive forfulgt for sine specielle evner.

Baggårdskatte på slap læine

Uanset hvor glad, Elsa er for endelig at kunne håndtere sine kræfter og være sammen med sin søster, Anna, deres venner og Arendelle-folket, føler hun sig urolig. siger instruktør Jennifer Lee, der også har skrevet manuskriptet til Frost II.

I etteren frygtede Elsa, at hendes kræfter var for meget for verden.

I efterfølgeren må hun håbe, at de rækker.

Også filmatiseringen af Andrew Llyod Webber’s musical Cats får premiere 2. juledag.

Historien fortæller om en gruppe baggårdskatte og en helt speciel årlig begivenhed, hvor en vigtig beslutning bliver truffet.

Kattene må nemlig nå til enighed om, hvem der skal bestige ”The Heaviside Layer” og komme tilbage til et helt nyt liv.

Det musikalske drama er baseret på digtsamlingen ’Old Possum’s Books of Practical Cats’ af T.S. Eliot, og sceneversionen er den fjerde længst spillede musical på Broadway nogensinde.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...