Det var takket været en gps-enhed, som er indbygget i robotten, at ordensmagten kunne spore maskinen til den præcise adresse

HOBRO: Det blev en kort fornøjelse for en ung tyv, som torsdag formiddag snuppede en robotplæneklipper, der trillede rundt ved Fortunaparken i Hobro, en afdeling under Hobro Boligforening.

Tyveriet skete på et tidspunkt mellem klokken 10 og 13.20.

Samme dag blev robotplæneklipperen nemlig fundet i en have på Hegedalsvej i Hobro.

Her erkendte en ung mand i 20’erne, at han havde stjålet den, oplyser politiet i Himmerland.

Det var takket været en gps-enhed, som er indbygget i robotten, at ordensmagten kunne spore maskinen til den præcise adresse på Hegedalsvej.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...