Julebagningen til Hobro Alderdomshjem finder sted 5. december

HOBRO: I sidste uge kunne SuperBrugsen i Hobro præsentere sit nye bageri - også kaldet Brødcooperativet.

Og når julekalenderlågen åbnes onsdag 5. december, har SuperBrugsen denne dag inviteret nogle bagermedhjælpere ind i det nye bageri for at bage julesmåkager til Hobro Alderdomshjem.

- Vi vil rigtigt gerne bage en masse julekager og med lidt hjælp den eftermiddag kan det blive til en masse, der bliver bagt og derefter doneret videre til Alderdomshjemmet, som ikke skal komme til at mangle julekager her til jul, siger uddeler i SuperBrugsen, Max Kristensen.

I december laver SuperBrugsen i Adelgade også en støtte indsamling til foreningen for udsatte i Danmark.

- Til sidst - 23. december - vil vi sende vores overskudsmad videre til en forening, som vil distribuere maden videre i juledagene, fortæller Max Kristensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...