Historiker Hans Krongaard Kristensen fra Aarhus Universitet vil på torsdag 2. maj dele den nyeste viden om kirke- og klosterlivet i 1400-1500-tallet

MARIAGER: Torsdag 2. maj er der igen lejlighed til at komme tæt på historien om Mariager Kirke og Kloster.

Historiker Hans Krongaard Kristensen fra Aarhus Universitet vil dele den nyeste viden om kirke- og klosterlivet i 1400-1500-tallet.

Hans Krongaard Kristensen udgav sidste år et helt unikt bogværk om klostret, og historierne formidles på stedet - dvs. på klostret, i og uden for selve kirken.

Arrangementet begynder klokken 19 i Munkesalen. Aftenen byder også på et besøg i Mariager Rosenhave, hvor rosenekspert Eskild Skau fortæller om Rosenhavens opståen og om hvilke tanker, der ligger bag.

Deltagelse i aftenens dobbelt-arrangement koster 50 kroner inklusive kaffe i pausen.

Tilmelding på LOF.dk/Mariagerfjord@lof.dk eller ved henvendelse til Mariager Turistbureau.

Studiekredsrækkens tredje og sidste arrangement i rækken er en heldagsudflugt med guide i og omkring Mariager. Det foregår lørdag 11. maj kl. 9-15 og koster 50 kroner.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...