Der gik bare otte måneder, fra ideen blev luftet på et borgermøde februar, og til indvielse af svømmebadet forleden

KLEJTRUP: Forrige Lørdag blev snoren - ikke klippet - men rutsjet over, da Klejtrup Friluftsbad officielt åbnede foran omtrent 250 fremmødte borgere.

De besøgende kunne efterfølgende frit lune sig med en dukkert i det 27 grader varme vand.

Idéen til friluftsbadet blev første gang luftet på et borgermøde tilbage i februar.

Og så gik det ellers rigtig stærkt.

Allerede i slutningen af marts kunne første spadestik tages.

I slutningen af juni holdt man rejsegilde, og i lørdags var der officiel åbning.

Effektiv proces

- Ja, det har været en god og effektiv proces, hvor ideen opstod, da vores varmeværk overgik over til biogas.

Herfra kunne man bruge spildvarmen til opvarmning af vandet i et friluftsbad.

- Ellers skulle der laves en løsning, der kan køle vandet ned på varmeværket om sommeren, forklarer Jon Pugholm fra bestyrelsen i Klejtrup Friluftsbad.

- Så det er på mange måder en grøn og miljørigtig løsning.

- Vandet vil være 27 grader om vinteren og 30 grader om sommeren, fremhæver Jon Pugholm.

De fandt selv pengene

Pengene til det nye, flotte friluftsbad har bestyrelsen selv formået at finde.

Badet har sammenlagt kostet 5,5 millioner kroner, hvoraf man har fået 500.000 kroner fra Viborg Kommune, men ellers selv skaffet resten.

- I Klejtrup Idrætsforening har vi tidligere arrangeret koncerter.

Herfra havde vi lidt penge stående, og så har vi fået en million fra Klejtrup Friplejehjem, samt nogle andre donationer, ligesom vi har lavet en lokal indsamling, der gav 250.000 kroner.

På den måde har vi selv fundet pengene.

- Samtidig er det væsentligt, at der er lagt 3000-4000 frivillige arbejdstimer i projektet, uddyber Jon Pugholm.

Det har også været af stor betydning for at få økonomien til at hænge sammen.

Superstolte

- Vi er superstolte af resultatet og glade for, at vi kan tilføje endnu et tilbud til Klejtrup og til borgerne, der gør det attraktivt at bo i byen.

- Vi har efterhånden rigtigt meget godt at byde på her i Klejtrup, og det må vi godt være stolte af, lød det fra Jon Pugholm ved indvielsen.

At dømme efter fremmødet ved den officielle indvielse blev der taget godt imod friluftsbadet.

Omtrent 250 borgere mødte op - godt lokket af lidt grill-lækkerier til ganen og ikke mindst udsigt til en dukkert i efterårssolen.

En dukkert, som man kunne kaste sig ud i, efter at tre bestyrelsesmedlemmer havde rutsjet snoren over og officielt indviet Klejtrup Friluftsbad.

Badet er beliggende på Skårupvej 48, tæt ved Klejtrup Hallen og By- og legeparken og rummer - ud over de to bade - en omklædningsbygning på 220 kvadratmeter.

eller er det lukket frem til maj 2020. Badet kan følges på ww.klejtrupfriluftsbad.dk

Der er dog vinterbadning hver lørdag kl. 10.00. Så alle er velkommen her, man kan bade hele vinteren frem til 1. maj 2020 for kun 400 kr. Det foregår på den måde at man tager en varmt brusebad, derefter ud i det kolde gys og så i et varmt bad.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...