VILDE DYR: Oplev Lille Vildmose i egen bil onsdag 19. februar klokken 13 til 15

LILLE VILDMOSE: Hvad laver dyrene om vinteren i Lille Vildmose?

Ta’ med på guidet tur og se selv - onsdag 19. februar klokken 13 til 15.

Selv om Lille Vildmosecentret fortsat befinder sig i vinterhi, kamn du stadig komme en tur ud i den friske natur med mosens naturvejleder.

Da dyrene ikke skal kæmpe for føden, på samme måde som hvis en tyk dyne af sne havde lagt sig over landet, er der allerede nu stor aktivitet derude.

Elgenes Land

Den guidede tur går til Elgenes Land i Mellemområdet, hvor deltagerne i egne biler kører ud, ser på og hører om, hvordan dyrene klarer vinteren og gør sig klar til forårets komme.

Børnene har mulighed for at komme med i forreste række og mærke krondyrets bløde pels og se elgenes kæmpe fod.

Når turen er færdig slutter vi af ved bålet i bålhytten, hvor ser serveres varm kakao.

Du er meget velkommen til selv at medbringe pølser eller æbleskiver, som kan lunes over bålets varme gløder.

Husk det varme tøj, praktisk fodtøj og gerne en kikkert .

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...