Michael Rieland Sørensen - holder oplæg i forbindelse med finansieringsmødet 27. august.

MARIAGERFJORD: Tirsdag 27. august åbner Mariagerfjord Erhvervsråd dørene for kommende og nyetablerede virksomheder, som gerne vil klædes bedre på til finansieringsmødet med banken.

Som oplægsholder har Mariagerfjord erhvervsråd inviteret Michael Rieland Sørensen, der er forretningsudvikler hos Erhvervshus Nordjylland.

Michael Rieland Sørensen arbejder primært med finansieringssiden og prøver rent praktisk at komme med forslag til finansieringssammensætninger og finansieringsmuligheder.

Derudover har Michael Rieland Sørensen 10 års erfaring indenfor bankbranchen både som bankfuldmægtig for privatkunder og som erhvervsrådgiver for små og mellemstore virksomheder.

Efter indlægget er der mulighed for at booke et møde med enten en iværksætterrådgiver, en markedsføringsekspert eller en revisor ligesom der er mulighed for at netværke med andre iværksættere.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...