Hobro Handel kan præsentere deltagere ved den kommende By Night

HOBRO: To af deltagerne fra det store X-factor show på TV 2 lægger fredag 3. maj vejen forbi Hobro og Store Torv.

De to, hvis navne ikke kendes i skrivende stund, optræder på scenen på Store Torv i forbindelse med by night i Hobro.

Det foregår klokken 20.30

Fredag før påske blev den store X-factor finale med omkring 1,5 millioner seere afviklet.

Og det er i den forbindelse, at Hobro Handels eventkoordinator Arne B. Schade fik kontraktet to af deltagerne til optræden 3. maj.

Også sidste år lykkes det for Hobro Handel, at booke vinderne af X-factor - nemlig gruppen Place on Earth.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...