Fem baner at vælge imellem onsdag 28. august

HADSUND: To gange Dalgaard (søn & far) inviterer på Mariager Fjord Orienteringsklubs vegne til et spændende orienteringsløb i det naturskønne Linddale i Hadsund.

Stævneplads med både start og mål finder du på legepladsen ved spejderhytten på Markedsgade i Hadsund.

Parkering foregår i højre side af Markedsgade ind mod spejderhytten.

Linddale er en af Hadsunds bynære skove, hvilket betyder, at mange mennesker dagligt færdes i den smukke skov.

Den er omgivet af dels Himmerlandsgade (hovedvejen til Aalborg), dels Markedsgade og dels bebyggelse i form af privatboliger.

.... og stejle bakker

I skoven findes åbne områder med vekslende vegetation - herunder store lyngområder.

Andre områder præges af især bøge- og nåleskov.

Fælles for området er dog det meget kuperede terræn, som overrasker de fleste løbere, der første gang stifter bekendtskab med Linddale.

Ligeså med erfarne løbere, der blot havde glemt disse stejle bakker…… bare vent, varsler Kim og Jens Christian Dalgaard.

Det koster ikke noget at løse med, og der løbes med SportIdent-brikker.

Der kan lånes brikker til elektronisk tidtagning samt kompas.

Løberne sendes af sted mellem klokken 17.45 og 18.30, og der er hele fem baner at vælge imellem:

Begynder/let på 2,1 kilometer og 14 poster - mellemsvær (3/17) poster - kort/kort og svær (3,1/16) poster - kort, svær (4,3/24) poster samt lang og svær (6,4/27).

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...