YNGLETID: Kasserne ophængt på østsiden af Lystfartøjsmuseet - og nu håber DN på snarlig indflytning af fuglen, der lever sigt liv i luften

HOBRO: Mursejleren er efterhånden en truet fugleart.

Det prøver Danmarks Naturfredningsforening nu at modvirke en smule med 16 helt specielle fuglekasse til mursejlere.

Dem opsatte DN forleden på Lystfartmuseets østgavl (bagsiden) på Hobro Havn for øjnene af en lille snes tilskuere med behørig indbyrdes afstand.

Nær de 16 redekasser installeres små højttalere til i jævne intervaller at sprede besnærende lokketoner.

Ikke toner, der er hørlige for det menneskelige ører, men de rækker ud mod de flyvende mursejlere, som allerede er iagttaget i luften over havnen.

En formidabel flyver

Lykkes missionen, får hobroenserne lejlighed til at nærstudere en helt speciel fugl på størrelse med sin fætter - svalen.

Måske endda i årene fremover.

Mursejlere er nemlig flokdyr, og har de først fundet et godt ynglested, bliver de gerne på lokaliteten i årevis.

Og så er den en formidabel flyver, men mildt sagt ikke skabt til at lette fra jorden.

Dens latinske navn - apus apus - indikerer noget i retning af ”uden ben”.

- Gennem sin udviklingshistorie har mursejleren topspecialiseret sine vinger til altid at være og leve i luften.

- Her fanger den luftplankton, som den spiser, og i tilfælde af dårligt vejr lægger mursejleren sig gerne i en stor bue bag om lavtrykket for at søge føde.

- Ja, de kan sågar finde på midlertidigt at gå i dvale, hvis de ikke kan finde føde, og æggene er klækket, fortæller Søren Kjær.

Han er næstformand i DN Mariagerfjord og drivkraft i mursejler projektet.

16 specielle redekasser

Det omfatter 16 specielle redekasser, som er skruet på et bræt og sidder i rad og række tæt under tagskægget på Lystfartsmuseet.

Kasserne er særdeles rummelige - nemlig 18 centimeter høje, 15 centimeter dybe og hele 34 centimeter brede.

Rederummet skal nemlig være tilstrækkeligt stort til, at ungerne kan øve sig at flyve, mens de ligger i kassen.

Fuglekasser er bygget efter hollandsk design og udstyret med et specielt hul, så stære ikke kan flytte ind.

Trædrejet redeskål

Kasserne blev forlods fyldt op med dun, så hunnen hurtigt kan komme i gang med at lægge æg.

Desuden har fuglegruppens trædrejer, Torben Kronholm, til alle kasserne drejet en redeskål, så de tre eller fire æg ikke dratter ud.

Kun med besvær vil en mursejler være i stand til at lette fra jorden.

Men i modsætning til svalen har den ej heller brug for at samle mudder til at bygge reder af.

Den indretter sine reder i små klippespalter eller små revner oppe under taget.

- Og da bymennesker jo er blevet dygtige til at isolere sprækker, forsvinder mursejlerens mulighed for at bygge rede her.

- Det betyder, at arten går tilbage og efterhånden betragtes som truet.

Spiser afføring og sviner ikke

Både i Tyskland, England, Holland lægger husejere i velegnede boliger gerne tagskæg til mursejlere.

- Derfor er vi meget interesseret i at høre fra husejere i Mariagerfjord, som bor i egnede, høje huse og gerne vil have mursejlere til at ruge.

- Og i modsætning til svalen, så sviner mursejleren ikke.

Dels bruger den jo ikke mudder, fordi den ruger i spalter - dels spiser mursejleren såmænd sin egen afføring, bemærker Søren Kjær.

Han tager imod henvendelse fra husejere, der gerne vil have en redekasse installeret.

Ring på 2112 5708 eller mail sk@dn-mariagerfjord.dk.

Du kan endvidere læse DN Fuglegruppens arbejde på DN Mariagerfjords hjemmeside. Her kan du også se hele arrangementet, som blev filmet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...