Tryllekunstner Christian de Wilde gæster Asferg på lørdag

ASFERG: Som optakt til julemåneden kan du sammen med andre børn og barnlige sjæle opleve tryllekunst i Asferg.

Det foregår lørdag 1. december klokken 10 i Træningshuset i Asferg, Søndergade 17 B.

Her diskes op med et trylleshow med tryllekunstner Christian de Wilde.

Han lover et ”forrygende gakket show med masser af grin og gøgl. Alle får rørt lattermusklerne, når tryllerierne bliver leveret med et skævt smil og glimt i øjet”.

Med andre ord magi for alle pengene for både store og små.

Showet arrangeres af Asferg Arrangementsforening og henvender sig til børn og deres familier.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...