Forleden fandt det først Try Out sted i Hobro. Planen er, at de to næste finder sted 16. juni og 25. august. Læs mere om dagen her:

MARIAGERFJORD: Vejrudsigten for dagen tegnede ikke godt, men alligevel benyttede mange sig af lejligheden til at prøve sig selv af i naturen, da VisitMariagerfjord og tre af områdets outdoor-aktører forleden inviterede til det første af i alt tre såkaldte Try Out-arrangementer her i forsommeren.

Første udfordring var Onkel Toms Klatreskov i Hobro Østerskov. Herfra gik turen videre til Mariagerfjord Kajak, hvor deltagerne skulle prøve kræfter med kajaksejlads på Mariager Fjord, inden dagen blev rundet af i våddragter på et Stand Up Paddle-board med kyndig instruktion fra en af Aalborg Outdoors instruktører.

Trods det våde vejr var dagen en stor succes, og alle deltagere var i højt humør og meget begejstrede over dagens program.

”Outdoor Try Out” er et samarbejde mellem Onkel Toms Klatreskov, Mariagerfjord Kajak, Aalborg Outdoor og VisitMariagerfjord.

Arrangementet indbefatter to timers klatring, to timers kajaksejlads og to timer på et SUP-board – samt forplejning.

De næste to Try Outs finder sted hhv. 16. juni og 25. august.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...