Det noterede ASF lokalforening forleden, da man inviterede til international julehygge i Kig-Ind i Nørager

HOBRO: Danske æbleskiver med gløgg er meget populære lige meget hvor man kommer fra i verden.

Det noterede ASF lokalforening forleden, da man inviterede til international julehygge i Kig-Ind i Nørager.

Her deltog 60 studenter fra mange lande såsom Columbia, Thailand, Italien, Chile, Frankrig, Tyskland, Costa Rica og Mexico.

At arbejde for fred

ASF er en frivillig non-profit ungdomsudvekslingsorganisation, og dens formål er at arbejde for fred.

Gennem interkulturel læring fremmer foreningen viden om verdens mange forskellige kulturer og den fællesmenneskelige forståelse, hvilket bidrager til en fredeligere verden.

AFS Lokalforing inviterede i denne ombæring alle sine udvekslingsstudenter og værtsfamilier til julehygge i Kig Ind i Nørager.

Pakkespil fængede

Efter at alle havde spist sig mætte i æbleskiver ventede det pakkespil eller pakkeleg som vi danskere jo har gjort til en udbredt tradition i de fleste hjem.

Men udvekslingsstudenterne kendte ikke til den muntre pakkeleg, som de dog hurtigt faldt for.

- Vi føler os sikre på, at man næste år vil spille pakkespil i mange hjem rundt omkring i verden, forudser Frank Jensen, Nørager, fra AFS Aalborg Lokalforening

Studenterne kvitterede med forskellige indslag fra det hjemlige.

- Eksempelvis sang vore tre italienere julesange hjemmefra, mens thai studenterne spillede på violin og piano.

På vej hjem

- Men det var også en lidt trist eftermiddag, idet vi skulle tage afsked med fire af vore studenter, tilføjer Frank Jensen.

Maria og Ana fra Colombia har været her siden januar og rejser hjem 28. december.

De har boet hos en værtsfamilie og gået på gymnasium i Fjerritslev og Hjørring.

Desuden tog man afsked med Victor fra Mexico, som siden sommerferien har arbejdet frivilligt på Arden Skole.

Efter nytår drager til han på Egå Højskole indtil sommerferien.

Anne fra Costa Rica har arbejdet som frivillig i en børnehave i Suldrup, og hun skal begynde på Brenderup Højskole i starten af januar.

Vil du være vært?

- Sidst i januar kommer der et nyt hold studenter til Danmark.

- Vi har allerede fundet tre værtsfamilier i vores lokalforening, men vil gerne have flere studenter til Nordjylland, så hvis nogle skulle have lyst til at lære om en ny kultur, er I meget velkomne til at kontakte AFS.

- Der kommer studenter fra Malaysia, Colombia, Sydafrika og Costa Rica, inviterer Frank Jensen.

AFS Aalborg Lokalforening dækker området fra Mariagerfjord kommune i syd til Brønderslev i nord.

Foreningen tæller løbende en snes udvekslingsstudenter på diverse skole- og udvekslingsprogrammer på tre, seks eller 11 måneders varighed.

Tryghed og frihed gør indtryk

Alle udvekslingsstudenterne bor hos værtsfamilier og er en del af familiens hverdag, hvilket udgør kernen i udvekslingen.

Det er hos den danske familie, man oplever den danske kultur.

- Specielt trygheden og den store frihed vi har i Danmark er en stor oplevelse for en udvekslingsstudent fra en anden kultur, hvor dette fri liv ikke er muligt.

Lære respekt for hinanden

Hovedformålet hos ASF er netop at lære og respektere hinandens kulturer på tværs af race og religion

AFS er verdens ældste udvekslings organisation og har stået for udveksling siden 2 verdenskrig

Cirka 60 lande med i AFS, som hvert år sender 10.000 unge på udveksling.

Heraf sender AFS Danmark årligt cirka 300 unge på udveksling i hele verden, og Danmark modtager lige så mange unge udlændinge.

Alle steder bor man hos en værtsfamilie.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...