Dyvohray gæster Hobro 14. oktober

HOBRO: Folkemusikensemblet Dyvohray fra Ukraine giver koncert i Biecentret mandag 14. oktober klokken 13.30.

Gruppen samler altid fulde huse, når de på deres årlige seks ugers turné rundt i hele Danmark fortryller deres trofaste publikum med musik af verdensformat.

Dyvohray har eksisteret i 25 år, og alle er uddannet og ansat ved det anerkendte National Philharmonic Society of Ukraine. Gennem deres musik skaber de en magisk variation af folklore, klassisk og moderne musik, der udtrykker skønheden og spiritualiteten i den ukrainske musikkultur.

De spiller traditionel folkemusik tilsat elementer af skæg og ballade, så smuk musik, dans og skuespil forenes i deres optræden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...