Tingene begynder at løbe løbsk for fire kvinder i Steve Mc Queens omplantning af Lynda La Plants tv-serie Widows - til spillefilm

HOBRO: Fra den Oscarvindende instruktør Steve McQueen (12 Years A Slave) og bestseller forfatter Gilian Flynn (Kvinden Der Forsvandt) kommer nu Widows.

En intens og moderne thriller om kriminalitet, passion og korruption.

Filmen fortæller historien om fire kvinder med intet tilfælles udover en gæld, efterladt af deres omkomne, kriminelle mænd.

Filmen foregår i nutidens Chicago, en by, der er ved at eksplodere mellem fingrene på magthaverne.

Tingene begynder at løbe løbsk, da Veronica (Oscarvinder Viola Davis), Alice (Elizabeth Debicki), Linda (Michelle Rodriguez) og Belle (Cynthia Erivo) beslutter sig for skabe en fremtid for sig selv og på egne vilkår.

Også Liam Neeson, Colin Farrel, Robert Duvall, Daniel Kaluuya og Brian Tyree Henry dukker op i Widows.

På gulvtæppe foran fjernsynet

- Jeg husker helt tydeligt, hvor jeg var, da jeg, som 13-årig, første gang så Lynda La Plantes tv-serie Widows, fortæller instruktør Steve McQueen - ikke at forveksle med skuespilleren af samme navn, som døde i 1980.

- Jeg lå på gulvtæppet i mine forældres hus og så tv og serien fangede mig med det samme og transporterede mig til en kriminel verden, hvor de mest sårbare personer var kvinder.

- Disse kvinder blev anset ude af stand til andet end at blive bedømt på deres udseende.

- Men til trods for det påtog de sig opgaver, der gik imod de stereotype opfattelser og fandt en enorm styrke i at tage sagen i egen hånd, erindrer Steve McQueen.

- På det tidspunkt i mit liv følte jeg en tæt forbindelse til disse kvinder, da jeg også oplevede samme overfladiske bedømmelse.

- Det kraftfulde ved denne historie er for mig, at disse fire kvinder fra forskellige race, sociale og økonomiske baggrunde fandt sammen for at opnå et fælles mål.

- De forstod at ved at arbejde sammen var de i stand til alt, uddyber instruktøren.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...