12. udgave af DGI Verdensholdet - giver opvisning i Hobro Idrætscenter 22. september. PR-foto

Lokalt islæt med på holdet, som kan opleves 22. september

HOBRO: 28 af Danmarks dygtigste gymnaster indtager 22. september Hobro Idrætscenter, når den 12. udgave af DGI Verdensholdet opfører sit nye show "Namuh".

Showet i Hobro er det tiende på DGI Verdensholdets Take Off-turné, som i alt byder på 13 opvisninger rundt om i Danmark, og besøget i Idrætscentret bliver en helt særlig oplevelse for 27-årige Matilde Dela Myrup fra Gundersted.

- Jeg har trænet i Hobro og omegn og lavet rigtig mange opvisninger i Idrætscentret, så det bliver lidt som en hjemmebane for mig. Jeg ved også, at der kommer mange af mine tidligere holdkammerater, og jeg glæder mig helt vildt til at vise dem det show, vi har arbejdet så hårdt på hele sommeren, siger Matilde Dela Myrup.

I slutningen af september sætter holdet kursen mod Tyskland for derfra at påbegynde en godt seks måneder lang verdensturné med shows og workshops i blandt andet Dubai, Sydkorea, Argentina, Mexico og USA.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...