Tre store aktører i foreningslivet i Hobro tilbyder i samarbejde med Tryg Fonden spændende - gratis - foredrag på DS Arena. Det første er 28. februar

HOBRO: Styrker det mon foreningslivet i Mariagerfjord, hvis man puljer kræfterne til en håndfuld fælles arrangementer?

Det eksperiment afprøver tre store foreninger i samarbejde med Tryg Fonden ved at indbyde til fire gratis foredrag på DS Arena med markante foredragsholdere.

Sammen har foreningerne Hobro IK, Hobro Svømmeklub, Hobro Badmintonklub og Tryg Fonden skabt projekt Viden På Tværs.

Og indholdet leveres i nævnt rækkefølge af Lars Godbersen, Marina Aagaard, Morten Bennekou og Rie Frilund Skårhøj.

Netværk på tværs

Viden på Tværs sætter sig for at undersøge, om økonomien til folkeoplysning/foreningsliv er bedre brugt på at samle foreninger og privatpersoner til fælles arrangementer.

Man vil gerne skabe netværk på tværs af foreningslivet bestående af medlemmer, frivillige, trænere, forældre og andre andre.

Derfor håber Viden På Tværs at se rigtig til foredragene som skal dele viden og skabe netværk på tværs af foreningslivet, og alle dem der er en del af det som medlemmer, frivillige, trænere forældre eller andre.

- Undersøgelsesgrundlaget skulle blive så stort som muligt, så vi forhåbentlig kan fortsætte med at tilbyde endnu flere foredrag, siger Christian Johnson.

Talentudvikle og motivere

Han er klubchef i Hobro Svømmeklub og ”en kender af foreningslivet i Mariagerfjord”.

Efter mødet torsdag i sidste uge med manden bag succesen Flying Superkids - Lars Godbersen - sætter Viden på Tværs torsdag 28. februar klokken 19 Marina Aagaard i scene på DS Arena.

Torsdag 28. februar klokken 19 fortæller Marina Aagaard om kost, motion, sundhed og træning.

Torsdag 28. marts klokken 19 præsenterer Viden på Tværs en af Danmarks bedste talentudviklere i skikkelse af Morten Bennekou.

Han præsenterer den nyeste viden om - og egen store erfaring med - talentudvikling.

Endelig rundes foredragsrækken af med den meget populære Rie Frilund Skårhøj.

Hun giver torsdag 25. april klokken 18.15 sit bud på, hvordan man bedst motiverer og leder frivillige.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...