Det handler om ”vores nydelsesfulde hjerne”, når Gasmuseet og Rosengårdcentret live-streamer foredrag 19. februar

HOBRO: Gasmuseet i Hobro indbyder frem mod forårsmånederne på en ny serie live-streamede foredrag i naturvidenskab.

Foredragene leveres af engagerede videnskabsfolk med stor ekspertise inden for deres felt.

Nogle af forskerne har god humor, og det smitter af på tilhørerne, som sidder i Søauditorierne på Aarhus Universitet.

Herfra live-streames hele herligheden direkte til en række forsamlinger rundt i landet - herunder til kulturcentret Rosengårdcentret i Oue og Gasmuseet i Hobro.

Foredragsserien arrangeres og tilbydes gratis af ”Science and Technology” Aarhus Universitet,

Lokalt foregår det i samarbejde med Mariagerfjord Folkeuniversitet.

Syv nye arrangementer står på plakaten, hvoraf seks endnu resterer.

Der er fri entré, og alle er velkomne, som de lyster.

Vores nydelsesfulde hjerne

Og efter sidste uges foredrag om Alzheimer, handler det tirsdag 19. februar klokken 19 om ”vores nydelsesfulde hjerne”.

Her gør professor i neuroscience Morten L Kringelbach rede for, hvordan forskning i nydelse og begær via hjerneskanninger og computermodellering kan være en nøgle til at forstå, hvordan vores hjerne er indrettet, og hvordan vores livskvalitet kan forbedres.

Hjerneforsker Morten Kringelbach er verdens førende ekspert i nydelse.

Men også i, hvordan sanselig og social nydelse i høj grad er med til at definere vores liv. Og hvordan manglen på nydelse - anhedoni - har stor betydning for lidelser som depression, kronisk smerte og spiseforstyrrelser.

På tværs af alle kulturer vides eksempelvis, at musik giver velvære, glæde og hjælper sociale relationer.

At give mening med livet

Forskningen har givet os ny indsigt i, hvordan det i musik og andre kunstformer er forventningsglæden, som kan føre til nydelse.

Og hvordan vores forventninger og forudsigelser mere generelt udgør væsentlige elementer i at give mening med livet.

I flygtige øjeblikke kan det føre til nydelse. På længere sigt hjælper det med at fylde vores tilværelse med meningsfuldhed, retning og formål.

Hør også, hvordan resultater fra computermodellering og hjerneskanninger, som måler aktiviteten i levende menneskehjerner, afdækker.

Og hvilken betydning mad, sex, rusmidler og musik har for vores livskvalitet.

Morten L. Kringelbach er tilknyttet Music in the Brain, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og The Queen’s College, University of Oxford.

Danske klimaændringer

Ugedagen efter, tirsdag 26. februar klokken 19, handler det om ”klimaændringer - den danske vinkel”.

Professor i klimafysik Jens Hesselbjerg Christensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet beretter om de atmosfæreprocesser og mekanismer, som ligger bag klimaændringerne.

Og om de FN-rapporter som i stor detalje udreder, hvad vi ved om de igangværende klimaændringer, deres konsekvenser, og hvad fremtiden byder på.

Herunder om konsekvenserne i Danmark, hvor vi er heldigt stillet.

Vi er ikke specielt sårbare, og vi har både viden og penge så vi kan tilpasse os.

Vi har dog fortsat akut behov for at få sat tal på hvor meget havet stiger, hvor kraftige skybrud, vi skal dimensionere kloakkerne til, og hvor lange tørkeperioder og hvor varme hedebølger fremtidens somre byder på.

Hvad skal der til

Kun med den viden kan vi designe et Danmark der kan stå imod - og måske endda udnytte - de klimaændringer, som uundgåeligt vil finde sted, selvom Parismålene skulle blive indfriet.

Og det kan gå helt galt, hvis det vilde vejr rammer os uforberedt.

Men samtidig må man spørge: ”Hvilken ekstra viden der skal til, før vi tager klimaforandringerne og deres effekter alvorligt nok til, at vi faktisk laver noget om?”

Foredraget stiller skarpt på danske forhold og dansk sårbarhed i forhold til de forandringer vi allerede oplever.

FN’s seneste klimarapport besvarer spørgsmål som: hvad er effekterne af den globale opvarmning? Hvordan afbøder vi dem? Hvordan tilpasser vi os?

Jens Hesselbjerg Christensen har været hovedforfatter på flere af FN-rapporternes kapitler. Han sætter også sit aftryk på den hovedrapport, som udkommer i 2021/22.

Resterende foredrag:

Tirsdag 12. marts klokken 19: ”Ny teknik afslører hvalernes skjulte liv”.

Tirsdag 19. marts klokken 19: ”Vores urolige klode”.

Tirsdag 2. april klokken 19: ”Hunting exoplanets and life in the Universe”.

Tirsdag 9. april klokken 19: ”Når fysikkens stråler helbreder”.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...