HOBRO: Et par dage før juleaften kom Y’s Men’s Club II Hobro forbi Madam Blå med pakker til brugerne.

Klubben havde i tiden forinden forhørt sig, om brugerne havde nogle ønsker.

På ønskesedlen stod der bl.a. strikkede strømper og halsedisser, så det fik strikkepindene til at gløde hos nogle af klubbens medlemmer.

Men der blev også sørget for at de, der ikke lige havde været forbi ønskesedlen, kunne få en julehilsen.

Klubbens deltagelse på Onsild - Messen i december gav desuden små 2000 kr. i overskud. Beløbet vil blive skænket til hospitalsklovnene.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...