Helle Høgh Mogensen, Ønskehusets Yoga, vil gerne have kursister fra det forsigtige køn

HOBRO: Mænd tror generelt ikke, at yoga er noget for dem, fordi mænd ikke synes, de er lige så smidige som kvinder.

- Men det handler jo ikke om allerede at være smidig.

Derimod om at ville være det - og om at arbejde hen imod det mål, pointerer Helle Høgh-Mogensen.

Hun underviser i Ønskehusets Yoga på Naurdalsvej 4 i Hobro, som i denne tid samler nye hold i ashtanga yoga.

En yoga disciplin, der arbejder med smidighed, åndedræt og på at mærke din egen krops både formåen og grænser.

Ashtanga yoga

- Ashtanga yoga er det også en form, der styrker musklerne på en måde, så du bliver opmærksom på, om det akkurat er musklerne eller kroppens led, der holder dig i de forskellige stillinger, uddyber Helle Høgh-Mogensen.

Inden for yoga betragtes processen som vigtigere end målet, hvilket måske ikke lyder specielt maskulint.

Typisk har de mænd, der har henvendt sig her fra starten, også interesseret sig meget for, om de var de eneste mænd på holdet.

De ville nødigt være alene sammen med kvinderne - med det resultat, at der ved opstarten typisk kun har været kvinder på holdene.

Et års tid på bagen

Det må gerne ændre sig med de nye otters holdforløb, siger Helle Høgh-Mogensen.

Ønskehusets Yoga har undervisningsmæssigt været pænt omkring siden åbningen i august 2018.

Og det er gået rigtig godt.

Ud over tre ugentlige hold og enetimer for enkelte elever har huset også været på spil i sportens verden og undervist fodboldfitness kvinder udendørs ved Hobro Idrætscenter.

En disciplin, som organiseres under Hobro IK.

- Men yoga er jo også for alle, bemærker Helle Høgh-Mogensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...