Business

Når man beslutter sig for, at man skal have sig en ny seng, så er det sjældent en billig affære. Gode senge kan nemlig være dyre, især hvis man er på udkig efter en madras af en ordentlig kvalitet.

Virksomhed

sengeguruen.dk

Webside

www.sengeguruen.dk

Annonce Virksomhedsprofil - 28. oktober

Hvad er en rullemadras, og hvorfor er den nødvendig?

Det er dog også ofte lagt godt ud, for de senge man kan købe i dag, er udviklet med alverdens teknologier og designs, der skal give én den bedst mulige støtte natten lang, og søvnen er nu engang meget vigtig for ens sundhed.

Men når man er villig til at bruge så mange penge på et af de måske vigtigste møbler i hjemmet, så er det også vigtigt, at man passer ordentligt på det og skaber de optimale forhold, så det kan holde i mange år frem.

Det er her, rullemadrassen kommer ind i billedet, for dens fornemste opgave er nemlig at skåne ens madras. Man kan se det som en slags beskyttende overflade, på det fundament der i bund og grund er vigtigst for din søvn – selve sengen.

Denne overflade kan dog også have andre fordele, som kan være med til at give én en bedre søvn og et mere komfortabelt sted at ligge.

En rullemadras kan skåne ens seng

Selve madrassen har man altså med stor sandsynlighed valgt, fordi den på den eller anden måde kan være med til at forbedre ens søvn.

•Måske har man valgt sin seng baseret på madrassens hårdhed

•Måske er man gået efter antallet af komfortzoner

•eller måske er man gået efter, om den har memory foam eller pocket-fjedre

Det er i hvert fald bare eksempler på nogle af de designs og teknologier, som man betaler for, når man køber en god seng.

Og netop fordi madrassens opbygning kan bestå af så mange mindre dele, er det også vigtigt, at man så vidt muligt skåner den med en rullemadras .

Hvis man bare lagde sig til at sove direkte oven på madrassen eller endda direkte på topmadrassen, så ville den være direkte modtagelige for den fugt, man naturligt vil afgive, når man sveder i løbet af natten, og det holder den ikke til i længden.

Hvis man derfor lægger en rullemadras oven på sin madras, så vil den tage imod denne fugt i stedet for selve madrassen. Det smarte ved sådan en overdel er nemlig, at man bare kan vaske den i sin vaskemaskine. Den tager altså ikke på samme måde skade.

Sådan vælger man sin rullemadras

Man behøver dog ikke udelukkende købe sin rullemadras med den bagtanke, at man vil skåne sin dyrebare seng. Alt efter hvilken model man vælger, så kan man nemlig også få glæde af mange andre fordele, der ligesom komfortzoner og memory foam kan være med til at forbedre ens søvn.

Nogle af de ting man kan gå efter, er nemlig:

•Om den skal være tynd eller tyk

•Om den er allergivenlig

•Om den er økologisk

•Om den skal have en særligt kølende effekt

Sidstnævnte kan være en god idé, hvis man har svært ved at falde i søvn om aftenen, fordi kroppens temperatur faktisk vil falde lidt, når man sover. Hvis man derfor hjælper kropstemperaturen lidt på vej, vil kroppen ofte reagere ved at man bliver lige lidt søvnigere og nemmere falder i søvn.

Man skal selvfølgelig også gå efter målene, så man er sikker på at komme hjem med en model, der passer til ens seng.

Har man et budget og ingen yderligere krav til liggekomforten, så kan man naturligvis også vælge en billigere model. Det er som sagt i selve sengen, at man får de største fordele, når det kommer til liggekomfort.